Kulturprojekt.dk

cases ydelser kurser & rådgivning om os kontakt

Den Musikalske Lykkepille

”Den Musikalske Lykkepille” er et undervisnings-, koncert- og workshopforløb, som fokuserer på at sprede livsglæde og musikflow til kriseramte børn. Igennem sange, dans, billedkunst og arbejde med børns læring omkring musikkens grundelementer og rytmer både i dansen og med forskellige rytmeinstrumenter, ukuleler m.fl. stiller musikerne Lone Wernblad og Benjamin Aggerbæk skarpt på at få børn til at opleve og leve sig ind i musikken.

Musik kan noget særligt, som det at tale med ord og sprog ikke kan. Musik kan løfte livet uden et eneste ord, og det kan skabe os om til en enhed, der skaber sammen. For kriseramte børn kan det være en nænsom måde at øge deres livsglæde, samtidig med at sociale, kognitive og naturligvis musikalske kompetencer udvikles.

Den Musikalske Lykkepille har bl.a. været gennemført for børn, der bor på Grevinde Danner Stiftelsen, og billedet øverst på siden er fra afslutningskoncerten efter første sæson.

Projektet er indtil videre støttet af Louis Petersens Fond (x 2), Oticon Fonden (x 2), BUPL (x 3), Dansk Musikerforbund, OAK Foundation, Knud Højgårds Fond, Bestles Fond,  15. Juni Fonden, Knud og Dagny Gad Andresens Fond (x 2),  3F’s Medie- og Kulturfond (x 2), Lauritzen Fonden, Østifterne, Susi og Peter Robinsohns Fond, Spar Nord Fonden og Arne V. Schlechs Fond.